Løbssiden

Inden løbet

Før al kørsel skal man igennem en kort briefing. På denne briefing bliver man introduceret til sin løbstype, samt generelle regler på banen. Den vigtigste regel inden kørses påbegyndes er ingen alkohol eller andre rusmidler. Det betyder, at det ikke er tilladt at have indtaget nogen former for alkohol eller rusmidler inden kørsel påbegyndes. Ifht. påklædning er der ikke noget der hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning. Vi låner hjelmhuer og hjelme ud helt gratis, men hvis der er vådt i vente, er det muligt at købe regntøj i Caféen. Endvidere skal alle underskrive, at de har læst og forstået Mou-Manifestet. For at underskrive er det et krav, at man skal være myndig (18 år). Er man ikke selv myndig, skal en forældre eller anden værge underskrive for det unge menneske. Mou-Manifestet inkluderer en række regler for ageren og gebærden under kørsel og kan ses her. 

Når Mou-Manifestet er underskrevet, og briefingen gennemgået, kan det sjove starte. Hvis man gør det rigtig godt, eller top 3 skal have et bevis på deres evner, så kan man købe medaljer og pokaler i Caféen. Vi sælger også hjelmhuer med logo og årstal, hvis racerkøreren skal have et minde med hjem, fra hvad der helt sikkert bliver en uforglemmelig dag. 

Hos Mou GoKart har vi også gjort blitzen til en positiv ting. Så når du racer ned ad langsiden i en hasarderet overhaling og ser blitzen fra kameraet, skal du ikke forvente en bøde med posten. Du kan derimod gå hjem og finde dig selv på vores Facebook-side og måske på denne hjemmeside. 

Her kan du læse om de forskellige løb og løbstyper

Minut priser

Minutkørsel er for alle! Her er der ingen krav til antallet af personer, for at løbet kan blive aktuelt. Du køber 15, 30 eller 60 minutter afhængig af dit behov. Det er også muligt at købe 2 x 15 minutters billetter, hvis en halv time af gangen er for hårdt. 

I sommerperioden, hvor banen har mange besøgende, er der ofte andre på banen og det kan være rigtig sjovt! Ved alle løbstyper bliver din kart overvåget på vores monitor, så du efterfølgende kan se dine tider og antal omgange. Måske du kan slå banerekorden? 

Le Mans

Le Mans er ideelt til større grupper og/eller erhvervsture. Løbstypen bygger på holdkørsel, hvor hvert hold får en kart og i løbet af de minimum 2 timers kørsel skal de nå flest muligt runder. Præcis ligesom når Tom Kristensen kører 24 timers Le Mans, så sker der skift under vejs og her skal det gerne gå hurtigt! Vores bane monitor følger alle maskinerne rundt på banen, så I kan få afgjort den hurtigste tid efterfølgende. Vores computer holder jer også løbende opdateret, så dem der ikke selv kører kan følge med fra sidelinjen, mens de hepper. 

Formel 1

Formel 1 er en ny løbstype hos Mou GoKart! Denne løbstype er delt i 3 typer kørsel.
Først skal maskinerne og ens racerskills varmes op.
Det sker ved, at man kører x antal minutter rundt på banen. Dernæst køres der for positioner. Det betyder, at man har x antal minutter på banen til at sætte den bedst mulige tid. Det sidste step består i alle mod alle racerløb. Her startes løbet i de positioner, som man har kørt sig til og den der kører banen flest antal gange vinder. Hvis man køber 40 eller 60 minutter køres der flere løb af sidste del.

Granprix

Grandprix er et individuelt løb. Alle der er med, kører 6 heats i 6 forskellige gokarts, fra 6 forskellige startpositioner. Vi bestræber os på, at hvis man er mere end 6 mand til et grandprix, så kører man mod forskellige modstandere i alle heats. Ved grandprix bliver der udleveret et skema hvor man kan se, hvem der kører hvornår og mod hvem. Vi står klar til at assistere jer, fordi jo hurtigere man er imellem heatsene og skiftene, dets mere tid er der til at køre. Man får point afhængig af placering. Så hvis man bliver nummer 1, så får man 1 point og efter alle løb er kørt bliver der talt sammen. Den racerkører med færrest point har vundet!
Vi har ved banen et podium, hvor de 3 bedste kan komme op og få taget billeder. Det er også muligt at købe pokaler, medaljer og champagne hvis man ønsker. Til dem der har opbygget en appetit, er det muligt at nyde vores lækre grillbuffet. Den smager efter sigende ekstra godt, hvis man har vundet! 

Ønskes der mere end 6 gokarts på banen ad gangen, er dette også muligt. Prisen er 550,- kr per ekstra gokart per time.
Det anbefales, at man bestiller denne løbstype et stykke tid i forvejen.

I kan se mere til vores udvalg af mad i Caféen.

Kontakt

Telefonnummer

+45 21 25 28 49

E-mail

mail@gokartjylland.dk

Adresse

Hedevej 6, 9280 Storvorde

Skriv til os eller book her

Luk menu